2006: Grusom vanrøgtsag endte med aflivning

Fredag d. 28. april 2006

Efter 1½ døgns ihærdig indsats ser denne vanrøgtsag ud til at være slut.

Travhoppen (4 år) på billederne blev aflivet her til morgen. En 10-årig travhest og ponyen på billedet er nu på vej til internatet ved Blommenslyst. Travhesten har stået i stalden siden oktober sidste år og har slet ikke været ude.

Mikkels Hestetransport er netop nu kørt fra Sæby og skal køre de to stakler til Fyn. Transporten har plads til 8 heste, så der er lavet 2 store bokse, så hesten og ponyen naturligvis bliver adskilt, men de er så afkræftede, at de skal have mulighed for at kunne lægge sig ned.
Hestene overvåges via kamera af chaufføren og der bliver gjort stop undervejs.

Janne Junker på internatet www.nyt-hesteliv.dk er klar til at tage imod de vanrøgtede dyr og dyrlægen er bestilt.

Hesteinternatet af 1999 betaler transporten og hestene overdrages til Janne Junker. Politiet har været behjælpelige med at udfærdige overdragelsespapirer.

Ejeren blev i begyndelsen af januar 2006 sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven efter at Hesteinternatet af 1999 anmeldte sagen til politiet.

Hestene blev d. 25. april 2006 annonceret til salg i Den Blå Avis for en samlet pris på 15.000,-

Læs nedenstående breve, som er skrevet af anmelderne af denne grusomme sag.

Venlig hilsen Janne Junker : 48 79 58 65 / 26 35 58 65
www.nyt-hesteliv.dk

Anne-Mette Iversen : 75 75 76 21 www.hesteinternatet.dk



-------------------------------------------------


Til Dyrenes Beskyttelse
Alhambravej 15
1826 Frederiksberg C


D. 11. januar 2006

Som mangeårigt medlem af Dyrenes Beskyttelse synes jeg godt, at jeg kan tillade mig at komme med lidt efter min mening berettiget kritik. Jeg synes, I gør et fantastisk arbejde med jeres projekter, pjecer og kampagner, men når det kommer til akutte situationer med nødlidende dyr, har jeg rigtig dårlig erfaring med jeres indsats.
I den aktuelle situation drejer det sig om nogle heste, jeg har observeret siden april måned sidste år. De så sølle og skravlede ud, var i en elendig foderstand, opholdt sig døgnet rundt på en lille bitte jordfold (cirka 500 m2) med et lille læskur, som kun den lille 3`er pony kunne komme ind i.
I slutningen af september kom jeg i snak med en nabo til hesteejeren, og han kunne fortælle en rædselsberetning om flere døde heste på ejendommen, og han var sikker på, at de pågældende heste ikke ville klare vinteren med mindre, der blev gjort noget. Han og flere andre naboer havde forsøgt at tale med hesteejeren, men var blevet lovet bank, hvis de ikke blandede sig udenom.
Efter den ”snak” tog jeg kontakt til Hestens Værn, i det jeg for nogle år siden uden held forsøgte at få Dyrenes Beskyttelse til at tage sig af en lignende sag. Hestens Værn opfordrede mig til at tage nogle billeder, hvilket jeg undlod af angst for repressalier mod mine egne dyr.
I begyndelsen af december 2005 kunne jeg ikke længere holde ud at se på hestene. De blev mere og mere magre, for hver dag der gik, og når jeg især så den ene af dem i øjnene, kunne jeg se, at den havde mistet livsmodet. Det virkede, som om den skammede sig over sin egen elendighed. Jeg er sikker på, at rigtige ”dyremennesker” kender det blik.
Jeg tog herpå kontakt til Dyrenes Beskyttelse, dog ikke den samme kredsformand som sidste gang, men de er jo loyale, så sagen endte alligevel dèr, og præcis som sidste gang, skete der ingenting.
D. 29. december kunne jeg ikke klare mere – jeg gik ned og fotograferede hestene, sendte billederne til Hestens Værn og Hesteinternatet af 1999. Hestens Værn hørte jeg aldrig fra – jeres kredsformand, som lovede at ringe tilbage, hørte jeg aldrig fra.
Hesteinternatet af 1999 reagerede prompte – fik hesteejeren meldt til politiet, og d. 5. januar kunne jeg læse i avisen, at han nu er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Jeg vedlægger nogle billeder af hestene, så I kan se hvorfor.
Jeg sidder her med en meget dårlig samvittighed – føler jeg har gjort for lidt! Men også med nogle uafklarede spørgsmål: Har jeg bare været uheldig med kredsformanden i min hjemby? Bør en kredsformand ikke kunne se, om et dyr har det godt eller ej? Brænder I stadig for dyrenes sag, eller er det hele blevet for kommercielt?
Jeg har lige betalt mit medlemskontingent for 2006, men i skrivende stund har jeg endnu ikke besluttet mig for, om det var for sidste gang. Jeg tror, at mine penge fremover skal deles ligeligt mellem Hesteinternatet af 1999 og Alle Dyrs Ret, idet jeg efterhånden har fået den opfattelse, at Dyrenes Beskyttelse og jeres kredsformænd er ”dyrebeskyttere” mere af navn end af gavn.
Af indlysende grunde ønsker jeg ikke mit navn offentliggjort.

Med venlig hilsen xxxxx

Medlem nr. xxxxx

2006: Grusom vanrøgtsag endte med aflivning

Foto: En borger fra Lyngså

Vedrørende sagen om 3 vanrøgtede heste i Lyngså ved Sæby i Nordjylland

Lyngså den 01.05.2006


I over et år har vi gået og set på at hestene hos Z er blevet mere og mere udsultede; det har været grufuldt at være vidne til.
Den 31.12.2005 sendte vi per mail en anmeldelse til Dyrenes Beskyttelse. En af de første dage i januar så vi at politi og dyrlæge var hos Z og vi åndede lettet op, for nu skete der da noget.
Stor var min forbavselse da jeg den 22. januar blev ringet op af Palle Mørk, kredsformand fra Dyrenes Beskyttelse. Han spurgte efter adressen på Z. Dyrenes Beskyttelse havde altså ikke været der endnu. Palle Mørk fortalte at han var ven med Z`s far og allerede der tænkte jeg, at det ikke var godt. Interessekonflikt.

Palle Mørk lovede at tage ned til Z og efter et stykke tid ringede Palle Mørk til mig og sagde, at sagen var i orden. Han havde pålagt Z at der skulle være hø og vand til hestene og at der skulle smed til dem.
Vi kunne så gå og se på at der ikke skete noget som helst. De havde lidt halm i 2 dage efter henvendelsen, og min datter som selv har hest, var helt ude af sig selv og græd mange gange, når hun havde været forbi med lidt mad til dem. Det gør forfærdeligt ondt at høre ens egen datter sige: ”Hvorfor gør du ikke noget mor”. Jeg var magtesløs.

Jeg kontaktede igen Palle Mørk og fortalte at der ikke var noget foder og ingen strøelse i læskuret. Han lovede at følge op på sagen igen og ringede til mig og sagde, at han havde talt i telefon med Z. Jeg fik at vide, at der havde været smed og at sagen var i orden.

De følgende par måneder ringede jeg flere gange til Palle Mørk og fortalte om forholdene, som efterhånden var ulidelige; ingen mad og vand, ingen strøelse. Hestene stod ude i det forfærdelige vejr, vi havde i vintermånederne, og var helt dækket af is og sne. Hestene ville ikke ind i læskuret, da Z havde sat elektrisk hegn på indersiden af væggene, for at hoppen ikke skulle læne sig op ad skuret.
I samme tidsrum var jeg også i kontakt med Hestens Værn, som også bare skrev, at de holdt øje med Z, men intet skete før jeg i den foregående uge kom ned til hestene.

Mandag aften d. 24. april kunne jeg ikke komme i kontakt med hestene. De plejede altid at komme løbende hen til os i håb om mad, men denne aften havde hoppen totalt opgivet livet – det sås tydeligt i hendes udslukte øjne. Hun var totalt apatisk og stod bare og svajede på bagbenene, mens ponyen stod op af hende, som om den var nødt til at støtte hende.

Det var første gang jeg selv græd over de stakkels dyr. Jeg græd hele vejen hjem og gik direkte ind og skrev mails til både Palle Mørk og Hestens Værn. Jeg brugte meget store ord!

Hesten Værn lovede at se på sagen, men jeg hørte ikke mere fra dem.

Palle Mørk ringede til mig tirsdag eftermiddag, hvor han stod nede hos hestene. Endelig gik det da op for ham hvor galt det stod til.
Han kontaktede mig for at låne et kamera, da han ikke selv havde et med. Derfor har jeg heldigvis al billededokumentationen. Da jeg kom derned fortalte han mig, at der også stod en hoppe i laden. Hoppen havde vi ikke har set i ca. et halvt år og vi troede derfor ikke, at Z havde den mere. Det var en chokerende meddelelse at få. Hun var næsten lige så tynd som hoppen, der gik ude på jordfolden.
Efter at have fotograferet alt dernede ringede Palle Mørk til politiet og aftalte at mødes med dem og en dyrlæge dernede onsdag.
Jeg hørte ikke noget før torsdag, hvor Palle Mørk kom hjem til mig og bad om at låne mit kamera igen, da hoppen nu bare lå ned og ikke ville rejse sig. Palle Mørk sagde, at han ikke havde hørt fra nogen onsdag som aftalt og derfor var kørt derned igen.
Palle Mørk ringede til en dyrlæge i Sæby som kom ud og så på hestene sammen med politiet, og dyrlægen ville fredag morgen ringe til veterinærdyrlægen og sende dem derud.

Fredag morgen blev jeg ved 8 tiden ringet op af Palle Mørk som bad mig tage ned og se om de ville flytte hoppen - den måtte ikke flyttes. Palle Mørk havde ikke selv tid til at komme.

Dyrenes Beskyttelse havde hurtigt torsdag aften fået sat en artikel ind på deres hjemmeside om sagen, og flere dyrlæger havde sagt, at hestene ikke måtte flyttes.
Da jeg kom derned var politiassistent Lars Kristensen og veterinærdyrlægen der allerede og de kontaktede dyrlæge Søren Slettebo, som hurtigt kom til stede og undersøgte hoppen.

Stor var min glæde - blandet med sorg - da Søren Slettebo sagde, at de var nødt til at aflive hoppen på stedet. Politiet havde telefonkontakt med Z, som fik beskeden. Samtidig gav Z sit samtykke til at de to andre heste blev overdraget til Janne Junker, som har et hesteinternat for gamle, syge og vanrøgtede heste & ponyer på Fyn.

Anne-Mette Iversen fra Hesteinternatet af 1999 havde lavet en aftale med Janne Junker om at tage imod de 2 sølle heste. Hesteinternatet af 1999 havde sørget for transport til de to heste, så de sikkert og godt kunne køres fra Sæby til Fyn.
Z underskrev overdragelsespapirerne - stor TAK og ros til Lars Kristensen fra politiet, som var så behjælpelig med at få tingene bragt i orden.

Hvor gjorde det ondt at se på hvordan den afkræftede hoppe gik de sidste skridt ud af folden - hun kunne næsten ikke gå de få meter hen til laden, hvor Søren Slettebo aflivede hende med en sprøjte. Imens stod ponyhingsten tilbage i folden og kaldte på hende, hvilket også var meget sørgeligt at se og høre på.

Jeg fotograferede den døde hest som dokumentation til Dyrenes Beskyttelse og om eftermiddagen kom Mikkels Hestetransport og hentede de sidste to heste, som nu er i gode og hestekyndige hænder hos Janne Junker.

Jeg har kun ros til overs for Hesteinternatet af 1999, Anne-Mette Iversen, for at handle hurtigt og sørge for alt vedrørende transport og opstaldning på Fyn. Samtidig mener jeg, at der må gå nogle mennesker rundt med meget røde ører i denne sag - det er utilgiveligt at en hest skal dø af sult, før der sker noget.

Jeg har ikke mere den store tiltro til Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn, som man jo forventer at burde arbejde på højtryk i en sådan sag. I stedet lader de tiden gå; de må efterfølgende have travlt med at vaske hænder.

Mit brev må meget gerne gives videre, hvis det kan komme andre dyr til hjælp.

Jeg vil gerne være navnebeskyttet af frygt for repressalier fra Z.

Hilsen en meget frustreret borger i Lyngså

Fotos: En borger fra Lyngså

 


Udskrevet fra http://www.hesteinternatet.dk d. 21. Juni 2018  08:27:00