Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2003: Europarådets konvention om dyretransporter

Den 19.12.2003 indsendte Hesteinternatet af 1999 dette høringssvar til justitsministeriet om Europarådets reviderede konvention om dyretransporter:

Til Justitsministeriet.
Nedenstående er Hesteinternatet af 1999s høringssvar på det materiale, som justitsministeriet udsendte vedr. "Høring om kommissionens forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport". EUs medlemslande bliver forespurgt, om EU skal tiltræde denne internationale konvention, som i så fald bliver underskrevet af de medlemsstater i Europarådet, som ønsker konventionen plus af EU, hvis der er flertal for det.

Hesteinternatet af 1999 har følgende kommentarer til den reviderede konvention:

1) Eksport af levende slagtedyr over landegrænserne.

Transport over store afstande er yderst belastende og stressende for dyrene. Hesteinternatet af 1999 mener, at mange dyr på et lille areal over en langvarig transportperiode - ofte ved høje temperaturer - udgør en alvorlig helbredsmæssig trussel mod dyrene og et alvorligt dyreværnsmæssigt problem for samfundet. Og her tænker Hesteinternatet af 1999 på alle dyrearter uanset alder og størrelse.

2) Kommentar til den tekniske protokol og tiltrædelse i blinde.

Medlemslandene i EU skal beslutte, om EU vil tiltræde den reviderede konvention med de overordnede principper og retningslinier vedr. international dyretransport. Men de praktiske bestemmelser mangler, nemlig den såkaldte tekniske protokol. Den er ikke forhandlet og udarbejdet endnu. Den tekniske protokol er yderst vigtig for hele beslutningsgrundlaget, for man må formode, at den kommer til at indeholde angivelse af arealkrav pr. dyr, transportvarighed m.v., men hvad den iøvrigt kommer til at indeholde er i sagens natur uklart. Sagt med andre ord: alle stater i Europarådet træffer deres afgørelse i blinde. Hesteinternatet af 1999 klager hermed over denne fremgangsmåde, som vi finder uhensigtsmæssig.

Konventionen er allerede vedtaget, medlemslandene skal bare sige "ja" eller "nej" til den. Så bordet fanger, hvis medlemslandene tiltræder den.

Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge: Hvornår udarbejdes de praktiske regler for konventionen - den tekniske protokol?

Hesteinternatet af 1999 har følgende kommentarer vedr. konventionen og spørgsmål vedr. den tekniske protokol:

3) Kommentar til håndtering, el-drivstave m.v.

Ifølge konventionen er el-drivstave tilladt. Hesteinternatet af 1999 mener, at enhver brug af el-drivstave m.v. skal forbydes ved læsning, aflæsning og håndtering af dyr. Reglerne i konventionen lægger med formuleringen "as far as possible" op til misbrug.

Ifølge konventionen må man ikke længere slå og sparke dyrene, man må ikke løfte dyrene mekanisk, man må ikke løfte og slæbe dyrene i hovedet, ørerne, hornene, benene, halen eller pelsen/skindet. Man må ifølge konventionen ikke mere knuse, vride eller brække halerne på dyrene og "their eyes shall not be grasped" (artikel 14). Man må altså ikke mere med en kran løfte tonstunge, levende tyre med f.eks. brækkede ben og smide dem ned i lasten på et skib, man må ikke mere stikke fingre eller kroge af metal ind i dyrenes øjenhuler og slæbe dem afsted på den måde. O.s.v.

Hesteinternatet af 1999 mener, at dette katalog over dyremishandling og brutalitet under transporterne af især levende slagtedyr klart og tydeligt beskriver de dyreværnsmæssige problemer og den mishandling, som dyrene udsættes for. Ydermere viser konventionsskriftet et indgående kendskab til mishandlingerne.

Hesteinternatet af 1999 er af den opfattelse, at de vage regler og formuleringer ikke fremover forhindrer den form for dyremishandling - viljen og redskaberne mangler. Ligesom vaner, traditioner og holdninger er svære at ændre.

4) Dyr under transport.

I konventionen kan man læse, at læsningen er en stressende del af transporten for dyrene. Læsning og aflæsning er et stort problem for dyrene, bl.a. fordi ikke-transportegnede dyr på trods af regler alligevel bliver sendt ud på de lange transporter. Men ILPH-konferencen i juli 2003 og diverse dyrlæger har dokumenteret og offentliggjort, at køresyge og søsyge udgør det største og mest livstruende problem for dyr, som transporteres over lange afstande - sammen med eksportørernes og chaufførernes lovbrud under transporterne. Køresyge og søsyge nævnes - så vidt Hesteinternatet af 1999 kan se - ikke i konventionen.

Hesteinternatet af 1999 gør opmærksom på, at de vage og upræcise formuleringer overlader det til den enkelte transportør at vurdere, om dyrene har plads nok og at formuleringerne vil være årsag til fortolkningsproblemer og mishandling. For dyrene - især heste - sparker uvægerligt hinanden, andre dyrearter bider hinanden - især, når de ikke kender hinanden og skal opholde sig på et meget lille areal i lang tid. Dette fremkalder stress og skader og brækkede lemmer.

Temperaturerne er høje i stort set hele Europa om sommeren og dyrene afgiver selv varme. Om sommeren er dyrenes lidelser i de varme lastbiler og containere særligt udtalte. Varmen forårsager stress, dehydrering og hedeslag.

Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge:

1) Hvor længe har konventionsskriverne tænkt sig, at den samlede transporttid må vare?

2) Hvor stor en lastetæthed vil den tekniske protokol tillade?

3) Skal ventilation ske på baggrund af mekanisk/elektronisk styring?

4) Bliver der fastsat minimums- og maksimumsgrænser for temperaturerne i lastbiler og containere?

5) Vil chaufførerne blive pligtige til at muge gødning og urin ud efter dyrene undervejs?

6) Vil der være faciliteter undervejs til at deponere gødning og urin?

5) Foder, vanding og hvile.

Konventionen indebærer ifølge artikel 20 stk. 1, at dyrene skal tilbydes vand, foder og hvile "at suitable intervals". Denne formulering giver vide rammer for individuel fortolkning og vil dermed ikke forhindre, at dyrene sulter og tørster og dermed vanrøgtes. Ifølge artikel 20 stk. 2 vil en teknisk protokol fastlægge mindstekrav. Når protokollen mangler, er det umuligt at tage stilling til konventionen.

Det er vanskeligt at komme til at vande dyrene i vognene. Hvordan skal vanding rent praktisk foregå? Skal dyrene have permanent adgang til vand? Især i frostvejr er vanding af dyrene vanskelig; vandet fryser. Materialet fra ILPH-konferencen i juli i år kalder dette problem for en ingeniørmæssig udfordring.

Ved skibstransport er det ifølge konventionen tilladt at stille containere med dyr oven på hinanden.

Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge:

1) Hvordan skal dyr i containere sat i lag oven på hinanden rent praktisk fodres og vandes under transporten - Hesteinternatet af 1999 tænker særligt på den øverste container?

2) Hvor ofte skal dyr transporteret med lastbiler vandes og fodres?

3) Hvor længe skal dyr transporteret i lastbiler hvile?

4) Skal dyrene hvile i lastbiler eller læsses af og hvile i stalde?

6) Kommentar vedr. sygdomme.

Det er vanskeligt at komme til at hjælpe syge dyr i en lastbil under trange pladsforhold.

Køresyge og søsyge er det største problem ved transporterne. Køresyge og søsyge giver forskellige alvorlige og livstruende følgesygdomme som f.eks. kolik, hedeslag og dehydrering. Hesteinternatet af 1999 anbefaler forhandlingsparterne og konventionsskriverne at søge oplysninger om køresyge og søsyge. Syge dyr går fra vand og foder; dyrene svækkes og ved disse lange transporter er der alt for stor risiko for, at de bukker under. Disse forhold gør sig gældende både ved reglementeret transport og ved lovbrud.

Betingelserne i de lukkede, fugtige og varme vogne er desuden optimale for opformering og spredning af
forskellige mikroorganismer og virusformer. Dyretransporterne kan i værst tænkelige situation være årsag til epidemier både blandt dyr og mennesker.

Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge:

1) Hvor ofte skal chaufførerne undervejs tilse, om dyrene er syge eller har fået skader?

2) Har konventionen taget problemerne med køresyge og søsyge og disses følgesygdomme med i overvejelserne, da konventionen blev forhandlet?

3) Hvordan gennemføres tilsyn af dyr i containere, som er stillet oven på hinanden?

7) Kommentar vedr. dyrlægehjælp.

I konventionen kan man læse, at syge og skadede dyr skal have dyrlægehjælp "as soon as possible". Denne formulering åbner op for dyremishandling - for "as soon as possible" er et vidt begreb, som kan fortolkes meget forskelligt. Eller dyrene slås ihjel "as soon as possible" og skal aflives på følgende måde: "be killed in a way which does not cause them any additional suffering" (artikel 25).

Hesteinternatet af 1999 ønsker at få oplyst:

1) Skal dyrene aflives med boltpistol og derefter afblødes? I så fald vil dyrenes artsfæller både lugte og se samt opholde sig i de aflivede dyrs blod.

2) Vil den tekniske protokol løse disse fortolkningsproblemer?

Hesteinternatet af 1999 gør opmærksom på, at chaufførerne ikke er i stand til hverken at læse, tale eller forstå de sprog, som bruges i de lande, de kører igennem - omvendt taler og forstår dyrlæger/myndigheder i de pågældende lande ikke chaufførernes sprog. Dermed er al kommunikation udelukket og dyrene er afskåret fra at få hjælp.

Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge:

3) Følger der en dyrlæge med på søtransporterne?

4) Hvordan gennemføres dyrlægehjælp til dyr i de øverste containere på søtransporterne?

5) Hvordan løses de sproglige problemer, så dyrene kan få hjælp?

6) Hvordan gennemføres dyrlægehjælp i praksis undervejs ved transport med lastbiler?

8) Kommentar vedr. de døde dyr.

Da eksporterne af levende slagtedyr ikke forbydes, vil konventionen med stor sandsynlighed indebære, at døde dyr vil ligge i ubegrænset tid i varmen; dyrekroppene vil blive trådt på af de andre dyr og dyrekroppene vil gå i forrådnelse og eksplodere.

Dyr, som transporteres i lastbiler og containere, vil stå blandt og på døde artsfæller.

Med hensyn til søtransport vil Hesteinternatet af 1999 gerne spørge:

1) Hvordan får man rent praktisk fjernet de døde dyr i containerne - især den øverste container?

2) Hvis de døde dyr bliver fjernet, smides de så overbord?

Vedr. lastbiltransporter vil Hesteinternatet af 1999 gerne spørge:

3) Hvad skal chaufførerne stille op med de dyr, som dør undervejs?

4) Bliver chaufførerne pligtige til at slæbe de døde dyr ud af vognene undervejs eller skal de døde dyr blive liggende i vognene under hele transporten?

Hvis døde dyr ikke skal blive liggende i lastbilerne under hele transporten, ønsker Hesteinternatet af 1999 at få oplyst:

5. Er der krematorier langs ruterne? Hvis der er krematorier langs ruterne, er disse så pligtige til at:

5.a Registrere antal brændte dyr?
5.b Registrere antal brændte dyrearter?
5.c Registrere dyrenes dødsårsag?

Konventionen nævner - så vidt Hesteinternatet af 1999 kan se - ikke dødsfaldene undervejs. Hvorfor mangler der oplysninger om håndteringen af de døde dyr?

9) Kommentar vedr. kontroller.
Hesteinternatet af 1999 ønsker at få oplyst:


1) Hvor ofte skal kontrol af transporterne gennemføres?

2) Hvem skal gennemføre kontrollerne?

3) Kommer den tekniske protokol til at indeholde regler for bearbejdning og tilgængeliggørelse af data vedr. transporterne af levende slagtedyr?

4) Hvem skal betale for kontrolomkostningerne?

Hesteinternatet af 1999 ønsker oplyst procenttal og faktiske tal.

10) Kommentar vedr. lovbrud og sanktioner.

Hesteinternatet af 1999 mener, at reglerne i det omtalte skrift bliver overtrådt fra allerførste dag for ikrafttræden, fordi:

Transportørerne af levende slagtedyr har på indeværende tidspunkt ingen grund til at være bange for at overtræde reglerne - al erfaring viser, at konsekvenserne er ikke-eksisterende eller meget minimale. Dermed har tilkendegivelserne i konventionen ingen reel værdi for dyrene.

Hesteinternatet af 1999 har erfaret, at lovgivningen på dyreværnsområdet er overordentligt forskelligt reguleret i Europa. Nogle lande har en meget sparsom lovgivning på området, andre har end ikke en dyreværnslov. Dermed mangler et vigtigt redskab til at komme vanrøgt og dyremishandling til livs.

Hesteinternatet af 1999 mener, at strafferammerne i de tiltrædende stater vil variere meget og at nogle lande vil fastsætte så lave strafferammer, at borgere i andre lande føler deres retsbevidsthed krænket. Hesteinternatet af 1999 spørger derfor:

1) Hvem skal sanktionere ved overtrædelser af konventionen?
2) Hvilke sanktioner træder i kraft ved lovovertrædelser?
3) Vil konventionen sørge for, at der bliver fastsat ensartede, internationale strafferammer, som tager hensyn til dyrenes tarv og borgernes retsbevidsthed?

11) Eksporter af levende slagtedyr til og fra Europa.

Ifølge ILPH-konferenceskriftet fra juli 2003 er transporter af levende slagteheste fra østlandene til EU et enormt dyreværnsmæssigt problem og årsag til stor bekymring blandt fagfolk. Også transport af kvæg fra EU til f.eks. Mellemøsten udgør ifølge ILPH-konferencen et enormt dyreværnsmæssigt problem.

Hesteinternatet af 1999 mener, at den reviderede konvention ikke vil løse de dyreværnsmæssige problemer med disse transporter.

12) Miljøbelastning.

Hesteinternatet af 1999 mener, at de mange transporter med lastbiler over store afstande udgør en overset og ikke vurderet - men alvorlig - miljøbelastning.

Miljøbelastningen er både et økonomisk og et samfundsmæssigt problem. Østeuropæiske lastbiler er berygtede for deres ringe standard - både med hensyn til dyrevelfærd og med hensyn til miljøbelastning.

Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge:

1) Betaler vognmændene en miljøafgift og/eller vejskat?

2) Hvad har EU tænkt sig at gøre ved de østeuropæiske lastbiler med deres ringe standard?

13) Demokratisk underskud.


I årtier har dyrenes - især slagtedyrenes - lidelser på de lange transporter på kryds og tværs gennem Europa været vist og dokumenteret et utal af gange af alle medier: TV, aviser, tidsskrifter etc. har berettet udførligt om de horrible tilstande. Avislæsere og tv-seere får jævnligt overbragt de forfærdeligste nyheder om døde og døende dyr på transporterne af levende slagtedyr. Borgere i tusindvis, politikere, dyreværnsorganisationer, dyrlæger m.v. har massivt og højlydt protesteret mod eksporterne i årevis og udtrykt kritik af forholdene for dyrene - uden effekt. Lovgiverne lader hånt om alle protester og alle dokumentationer af dyrenes lidelser og død.

14) Konklusion.

Konventionen skriver om dyrevelfærd på de lange dyretransporter; Hesteinternatet af 1999 mener, at det er absolut meningsløst at tale om dyrevelfærd i forbindelse med transporterne af især levende slagtedyr. Dyrenes lidelser er dertil helt overflødige: dyrene kan transporteres i køle/frysevogne pr. lastbil, tog eller skib i slagtet tilstand.

Den første udgave af denne konvention i Europaråds-regi blev påbegyndt i 1961, underskrevet i 1968 og trådte i kraft i 1970. D.v.s., at den var 9 år undervejs. Nu er en revision af den vedtaget i 2003. Efter 33 års mishandling af især slagtedyr. Enhver logik siger, at en revision af 2003-udgaven har meget lange udsigter.

Trafikken med levende slagtedyr er omfattende - millioner af dyr sendes hvert år ud på lange internationale transporter. Den danske fødevareminister har udtrykt sin utilfredshed med og kritik af praksis på området og hun har udtrykt bekymring over slagtedyrenes skæbne. Men Danmark har siden 1995 været med til at forhandle om denne revision og mener måske derfor, at det er besværligt ikke at tiltræde den.

Hesteinternatet af 1999 har svært ved at tro, at politikerne kan sige "ja" til noget, de ikke ved, hvad er og ikke kender konsekvenserne af, fordi den tekniske protokol mangler.

Set i lyset af de mange oplysninger om dyremishandlinger på transporterne, anbefaler Hesteinternatet af 1999, at Danmark og det danske fødevareministerium omsætter tidligere tilkendegivelser og kritik af eksporterne af levende slagtedyr til handling og at Danmark ikke tiltræder denne konvention. Konventionen er formuleret vagt og uforpligtende og lægger op til meget store fortolkningsforskelle med deraf følgende problemer.

Hesteinternatet af 1999 ønsker at få sat en stopper for dyrenes lidelser: Forbyd eksport af alle levende slagtedyr på kryds og tværs gennem Europa og til/fra andre lande udenfor Europa med øjeblikkelig virkning. Dyrene skal slagtes i opdrætterlandene.

Venlig hilsen, Glædelig Jul og med ønsket om et dyrevenligt år 2004,

Hesteinternatet af 1999


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89